Velkommen til seniorafdelingen.
Dalum IF og Næsby BK har indgået et samarbejde med fokus på at skabe de bedst mulige forudsætninger for at fremme elitefodbold på kvindesiden. Samarbejdet har indtil videre skabt et førstehold i 2. division og et andethold i Serie 1.
For at give de optimale de optimale træningsforhold er der, udover trænere, tilknyttet en målmandstræner, fysioterapeut, fysisk træner og en mentalcoach. Derudover bliver der 2 gange årligt lavet trivselsundersøgelser, tilbudt spillersamtaler og foredrag ved en diætist. Træningsbanerne er fordelt mellem de to moderklubber.
Selvom elitemiljøet er i højsædet, er der også stort fokus på det sociale.
Der er et stort overlap mellem holdene, og spillerne er vant til at være en del af begge trupper. Med så mange spillere er det uundgåeligt, at der vil være inddelinger. Derfor vil man både være en del af en tæt fællesskab på holdet, samtidig med at man er en del af større fællesskab med afdelingen.
Der bliver hyppigt arrangeret sociale arrangementer såsom fællesspisninger og fester, og spillerne tager selv aktiv del af planlægningen.