Velkommen til ungdomsafdelingen
Vores ungdomsafdeling dækker over U13 Liga 1, U14 Liga 1, U15-U17 Liga 1 og U19 Divisionen.
Både Næsby BK og Dalum IF har også hold på højt niveau under U13, men disse betegnes som breddehold, og indgår derfor ikke i klubsamarbejdet før de bliver U14. Fra U14 og opefter har vi et fælles Dalum/Næsby-elitehold på hver årgang, og derudover findes der seperate breddehold i begge klubber, der ikke har nogen del i samarbejdet.
Målsætningen er, at kunne tilbyde talentfulde og træningsvillige spillere mulighed for at spille højest mulighed niveau i Danmark på alle årgange. Derudover bestræber vi os på at give dem mulighed for at færdes i et sundt elitemiljø hvor spillerne trives både fysisk, psykisk og socialt.
Vil vi gerne kunne tilbyde vores spillere at blive i klubben i hele deres fodboldkarriere, uanset om de udvikler sig til at blive elite seniorspillere eller med tiden vælger at spille fodbold på breddeniveau.
Socialt er vi ét stort fællesskab, uanset om man er elite- eller breddespiller. Hold i samme aldersgruppe træner samtidig og tager på fodboldture og udlandsrejser sammen. Dette har vi erfaret skaber en god dynamik blandt holdene og skaber en fed fællesskabsfølelse.
Eliteafdelingen har tilknyttet en fysisk træner, fysioterapuet, diætist og mentalcoach. 2 gange årligt bliver der foretaget trivlsesundersøgelser, ligesom at er der mulighed for spillersamtaler inkl. spillerudviklingsplan.
Procedurer for spillerrekruttering
I Dalum/Næsby Elite bygger vores talentudviklingsfilosofi på et stærkt fokus på at udvikle egne spillere. Vores ambition er at skabe et miljø, der er så attraktivt, at spillere naturligt søger mod os. Samtidig lægger vi vægt på, at et klubskifte sker med respekt for både spilleren og den klub, vedkommende forlader.
Når en spiller eller dennes forældre viser interesse for et skifte til Dalum/Næsby, skal de henvises til den rekrutteringsansvarlige, som herefter varetager kontakten til spillerens nuværende klub. Hvis en spiller udpeges som interessant af en eller flere holdtrænere, er det ligeledes kun den rekrutteringsansvarlige, der må tage initiativ til kontakt.
Rekrutteringsansvarlig :
Timmy Bendixen headofrecruitment@dalumnaesby.dk
Rækkefølge for Kontakt
Vi overholder DBU’s regler for klubskifter under 18 år for licensklubber og følger samtidig disse interne retningslinjer:
Bemærk: Spillere under U13 kontaktes ikke.